HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

Update på lidt af hvert

Update på lidt af hvert

Nu er det lidt tid siden jeg har holdt jer opdateret her på bloggen, men der sker simpelthen så meget for tiden, og jeg skal helt sikkert være bedre til at få skrevet det hele ned. Jeg er så stolt og overvældet af alle de søde beskeder og henvendelser fra alle jer som følger mit liv og min karriere. Man får virkelig lyst til at blive ved med at skrive og arbejde hårdt hver dag, når man får så meget støtte fra alle omkring sig.

Jeg var for nylig på skole i to dage, og i den forbindelse tog jeg nogle dage fri for at besøge familie på Fyn. Nu er jeg tilbage på værkstedet, og jeg er faldet rigtig godt til. Mit eget værksted herhjemme er også så småt begyndt at ligne noget, men jeg mangler dog stadig en del værktøj. Jeg har efterhånden en meget lang ønskeliste liggende, fyldt med værktøj og diverse ting til værkstedet. Mange af tingene har jeg planer om at bygge selv, men jeg er altså ikke den mest erfarne, når det kommer til at bygge ting i træ, så det må blive som det nu bliver. Heldigvis findes der steder hvor man kan købe brugt værktøj, så jeg holder altid øjne og ører åbne for eventuelle fund.

I næste uge kører jeg mod Fyn igen. Jeg skal på skole fra d. 12. til d. 23. marts, hvor jeg skal op til min grundforløbsprøve. Så planen er at jeg kører til Odense og besøger svigermor i weekenden inden mit skoleophold, og så igen i weekenden imellem. Jeg har selv designet det smykke som jeg skal lave til prøven, og jeg føler mig ret sikker i det, så jeg glæder mig faktisk bare til at komme i gang med det, og jeg glæder mig især til at besøge svigermor igen.

En smule hjemve

Jeg er så glad for at være her, men det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en smule hjemve. Det havde jeg godt forudset, og jeg tænker at de fleste ville have det på samme måde, hvis de stod i denne situation. Jeg er flyttet temmelig hurtigt til en helt ny by, og med en bro imellem mig og hele min familie. Jakob er flyttet til Schweiz, og jeg ser ham meget sjældent, men vi taler dog i telefon sammen hver dag. Det er ikke så meget fordi at jeg er alene her, men mere det faktum at det er et fremmed sted. Jeg skal lige falde til i lejligheden, og alle omgivelserne er også nye for mig hver dag jeg går uden for min dør. Heldigvis har jeg min lille Willy med mig, og han får mig til at smile hele tiden. Jeg tror helt sikkert at det er meget sundt for mig at prøve det her, og jeg skubber mig selv fremad med tanken om at jeg er i gang med at forfølge min drøm. Jeg er her jo trods alt for at lave det jeg holder mest af, og så skal det hele nok blive meget bedre lige så snart jeg får vendt mig til tilværelsen.

 

Skriv et svar

Luk menu