HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

Tid til forandring

Tid til forandring

Nu har jeg boet her i Kalundborg i nogle måneder, og jeg er blevet rigtig glad for byen. Men jeg har gået og været lidt rastløs, både pga. hjemve og fordi at jeg ikke rigtig har fundet mig selv her endnu. Med et fuldtidsarbejde og en lille hund derhjemme, er der ikke tid til alt det jeg plejede at lave, såsom at løbe ture og boksetræne. Eller det er i hvert fald sådan jeg har følt det, fordi det har været uoverskueligt at få mast det ind i skemaet. Men nu har jeg valgt at der skal ske noget. Jeg har besluttet mig for at jeg skal lave nogle flere ting som gør mig glad, og jeg kan allerede mærke at jeg er meget mere i ro i min krop nu hvor jeg har prøvet det i et stykke tid.

Jeg er begyndt at male

Jeg har ikke malet siden jeg gik i folkeskole, hvor jeg gik på hold på ungdomsskolen. Jeg har tit overvejet at begynde igen, men jeg blev ved med at udskyde det, fordi at jeg troede at malingen var for dyr, og at jeg var bedre til at tegne. Men det er simpelthen ren meditation for mig. Jeg købte noget maling da jeg var hjemme på Fyn for lidt tid siden, fordi at jeg skulle male sammen med mine små søskende, og så havde jeg en del i overskud bagefter. Nu maler jeg et maleri hver weekend, og det er bare så afslappende.

Jeg læser mere

Jeg elsker at læse, men der har tit været andre ting som jeg hellere lige måtte gøre i stedet. Nu hvor solen er fremme er det langt nemmere for mig at lukke ned for alting, og sætte mig ned med en god bog på terrassen. Tiden går dejligt langsomt når man læser, og jeg føler at det er et pusterum for mig. Det gode ved både maling og læsning, er at jeg kan gøre det herhjemme, og så skal jeg ikke bekymre mig om at Willy er alene hjemme.

Jeg vil dyrke mere sport

Jeg har trænet rigtig meget i fitnesscenter, og løbet mange ture inden jeg flyttede hertil. Det er for dårligt af mig at stoppe, men der har været så mange ting jeg har skulle tage stilling til, og så mange nye indtryk som har udmattet mig. Jeg har overvejet at begynde at træne i det lokale center, men afstanden og tiden væk fra min lille hund har afholdt mig fra det. Nu har jeg besluttet mig for at jeg vil begynde at morgensvømme i svømmehallen lige ved siden af min lejlighed. Det passer lige med at jeg kan presse det ind i morgenrutinen, og stadigvæk nå det hele.

Jeg kender mig selv, og jeg er stædig nok til at holde det kørende, og målet er at få nogle flere nye hobbyer med ind over. Jeg vil rigtig gerne begynde at spille mere guitar. Jeg har ikke mindre end 3 guitarer stående, som jeg aldrig spiller på, så det må snart være på tide.

Skriv et svar

Luk menu