HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

Status på min bog

Status på min bog

Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, så er min bog gået lidt i stå. Den er færdigredigeret, og alle illustrationer er malet til, men der har været bøvl med min udgiver. Jeg har helt fra starten af taget det stille og roligt med dette projekt, da der var andre ting som tog min opmærksomhed. Dengang jeg først skrev bogen, henviste min kæreste mig til en udgiver, som jeg med det samme kontaktede og fik en aftale med. Vi aftalte at min bog skulle oversættet til tysk, og udgives i både Tyskland og Danmark. Der er så sket det, at min udgiver ikke længere udgiver bøger, så jeg må starte lidt forfra igen. Jeg har dog fundet en anden mulighed, som jeg tror godt kan blive til noget, så jeg krydser mine fingre for det. Jeg tror at hovedreglen her er, at holde hovedet koldt og håbet oppe, for alt kan ske, og det betyder jo ikke at min bog aldrig bliver udgivet, for jeg er trods alt stædig nok til ikke at give op. Det er lidt en særlig situation for mig, da bogen har udviklet sig til at betyde meget mere end til at starte med. Bogen betyder for mig, at jeg sagtens kan komme langt med en ide, også selvom alle siger til mig at det er dumt. Jeg har hørt hele mit liv at jeg ikke skulle springe ud i ting som er risikable, og som der ikke er en sikker fremtid i. Begge mine forældre har altid sagt til mig, at jeg skulle vælge den mest sikre vej i livet, og jeg skulle ikke håbe på for meget. Men jeg har erfaret at jeg faktisk langt hellere vil leve et liv med mange fejl og tab, end jeg vil leve et ‘sikkert’ liv hvor det aldrig bliver mere end det.

Som det kan ses på billedet, så er min bog en børnebog. Den taler dog også til den voksne læsergruppe, og fortæller en historie som spejler sig i mit eget liv. En historie om en lille elefant som bliver tvunget til at skulle opfører sig, og tænke ligesom alle de andre. En illustration af hvordan at lege med en bold, kan bringe både glæde og ødelæggelse. Jeg vil ikke afsløre hele bogen for jer, da jeg stadig ved at den bliver udgivet en dag. Jeg kan afsløre at bogen er til børn, men jeg håber også at der er nogle forældre som vil få noget ud af symbolikken i historien. Jeg holder bloggen opdateret når der sker mere med bogen.

Skriv et svar

Luk menu