HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

Sådan fandt jeg min læreplads

Sådan fandt jeg min læreplads

Inden jeg startede på uddannelsen, søgte jeg rundt på nettet, og kunne simpelthen ikke finde nogen som havde skrevet om at søge læreplads som guldsmed. Jeg fik at vide fra alle, at det var tæt på umuligt, da der ikke er ret mange i landet, og de fleste har allerede en elev. Jeg har lært meget ved at springe ud i ting, og selv lære ved erfaring, men samtidig ville det også have været rart hvis man kunne læse lidt om det på forhånd, så man kunne berolige sig med at andre har prøvet det samme, og måske få nogle gode råd med på vejen. Jeg besluttede at min blog bl.a. skulle fungere som en hjælp/inspiration for andre derude som også søger det samme. Lige nu er jeg i starten af min læringsperiode, og der er nogle år endnu før jeg kan kalde mig guldsmed, men jeg bestræber mig på at bygge noget op, som vil kunne inspirere mine læsere, og måske endda give motivation til at andre kan få deres drømme til at gå i opfyldelse. Min drøm er at have mit helt eget, som jeg selv har bygget op fra bunden af. Jeg drømmer om at være fri til selv at bestemme, og fri til at udfolde mig kreativt, lige efter mit hoved.

Det er ingen hemmelighed, at det er lidt af en stille krigszone på grundforløbet, hvor alle gerne vil have en læreplads, men ingen tør dele noget med de andre. Vi startede 10 elever i august, og en af os havde en læreplads på forhånd. Da vi kom til januar, som var slutningen af grundforløbet, var jeg den eneste som havde fundet en læreplads. Jeg holdte ikke noget hemmeligt, da jeg ikke tror på at det handler om at komme først. Jeg gik ud fra at vi allesammen søgte de samme steder, og så handlede det jo i bund og grund om, at være det bedste match til lige netop den læreplads.

Jeg ville gerne vise hvad jeg kunne, og måtte finde på noget kreativt og nyt, som fik folk til at huske mig. Så jeg fandt på at lave mine visitkort i messing, da jeg gik ud fra at folk da ville beholde dem i længere tid, frem for et stykke pap som kan blive smidt ud. Jeg blev på skolen om aftenen for at save mine visitkort ud, og jeg lånte min fars graverings-maskine i weekenderne, for at gravere mine kontaktoplysninger. Det tog en evighed, men det virkede.

 

Jeg søgte læreplads hver dag efter skole, og kørte rundt i hele Danmark. Det kostede mig en formue i benzin, og jeg måtte melde mig ud af fitness, da der ikke var tid til andet. Da jeg hørte at der var en guldsmed i Kalundborg, som kunne tage lærlinge, bestilte jeg en orangebillet med det samme, og så tog jeg fri fra skole en dag for at søge der. Efter en hyggelig samtale hos Swärds guldsmedie, gik jeg derfra med en rigtig god mavefornemmelse. Det udviklede sig til en uge i praktik, hvor de skulle se mig an, og et par uger efter fik jeg lærepladsen. Jeg havde hele tiden været forberedt på at flytte for en læreplads, og det endte så med at jeg skulle flytte til Sjælland. Et godt råd til andre er, at blive ved med at søge, lige gyldigt hvor mange afslag du får. Hvis skæbnen vil det, så sker det en dag.

Skriv et svar

Luk menu