HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

Nu er jeg Butiksguldsmed

Nu er jeg Butiksguldsmed

I fredags var jeg oppe og forsvare min opgave til min svendeprøve som Butiksguldsmed. Det var en uge hvor jeg virkelig blev testet, og jeg er stadig ikke helt lettet endnu. Jeg gik derfra med nogle flotte karakterer på mit svendebrev, og et 7 tal for min afsluttende svendeprøve. Ikke helt hvad jeg havde forventet af mig selv, men alt kan jo ske, og for mig gik det meste bare galt undervejs. Med det sagt, så er et 7 tal rigtig fint, og jeg er stolt af mig selv og hvordan jeg håndterede det. Nu kan jeg begynde at ånde lettet ud, og se frem til de næste to år som lærling i Svendborg.

Alt gik galt

Jeg var helt forberedt da jeg gik til prøve mandag morgen. Jeg havde brugt hele weekenden på at forberede mig med noter, beregninger og 3D tegninger af svendeprøven som jeg havde tegnet til mig selv, for at gøre det mere overskueligt med alle de forskellige dele. mandagen gik rigtig fint, og jeg fulgte min tidsplan. Tirsdag brugte jeg på at forsøge at få mine knækfilinger til at sidde lige i skabet, og jeg stressede over at jeg brugte for lang tid på det. Men stadig holdte jeg min tidsplan, og det hele gik fint. Onsdag skulle ringen afleveres, og onsdag morgen skete der det, som absolut ikke måtte ske. Jeg besluttede mig for at skifte en del ud i min ring, fordi den ikke overholdte mål. I processen faldt ringen sammen, og delene blev smurt helt ind i slaglod. det resulterede i at jeg måtte tænke meget hurtigt, og jeg lavede en helt ny ring onsdag formiddag. det blev så en hel dag uden pauser, frokost eller overskud til noget som helst. Men jeg fik afleveret lige til tiden, og mit hjerte bankede stadig 24 timer efter. Aldrig har jeg været så skuffet og stresset og ked af det på samme tid, og jeg skulle jo bare fortsætte mit arbejde og færdiggøre ringen mens jeg gik igennem alle de følelser. Men det gik, og jeg er stolt af mit 7 tal.

Hvad skal der ske nu?

På torsdag rejser vi til New York (jeg glæder mig så ufatteligt meget), og derefter skal jeg arbejde i Kalundborg indtil d. 1. oktober, hvor jeg starter i lære i Svendborg. Jeg færdiggør min uddannelse hos min far i Svendborg, og håber på at have et arbejde der bagefter også. Vi er flyttet til Odense, og kommer derfor til at pendle frem og tilbage hver dag, men det gør mig ikke noget. Har Willy med mig i bilen. Han kommer nemlig til at være butikshund nu.

En anden stor ting er, at jeg meget spontant har meldt mig til et halvmaraton i næste måned. Så det lidt som min motivationskilde, at hvis nu jeg bare meldte mig til det, så skulle jeg nok træne mig op til det også, for nu er det jo betalt. Og så har jeg et væddemål med Malthe, som jeg har tænkt mig at vinde, så det er jo motivation nok.

Skriv et svar

Luk menu