HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

New York, New York

New York, New York

Selvfølgelig var vores oplevelse i New York over al forventning. Vi ankom hjemme i Danmark onsdag aften, og er stadig temmelig jetlaged, men hold fast hvor har vi fået mange fantastiske oplevelser med hjem i bagagen. Vi rejste afsted til New York fordi vi var inviteret til et bryllup, og egentlig skulle vi ikke afsted fordi det var ret dyrt, men så fik vi et tilbud som var for godt til at afslå, så vi kom afsted alligevel. Brylluppet varede en enkelt dag, og så havde vi fire hele dage til at se alt hvad byen havde at tilbyde. Det er ikke ret mange dage, men vi var effektive, og vi fik faktisk oplevet alt det jeg gerne ville. Malthe har jo boet i New York i 18 måneder lige inden vi mødte hinanden, så han kendte byen godt, og kunne derfor navigere rundt med offentlig transport, og vise mig alle de bedste steder.

Helena Ludvig

Jeg er så heldig at jeg har fået fri disse dage, for lige at komme ovenpå igen, og i en ordentlig døgnrytme. I næste uge er min sidste uge i Kalundborg, hos Swärds Guldsmedie, og så starter jeg officielt i Svendborg fra oktober. Det er så rart med disse dage, til at få sovet rigtigt igennem og få pakket mine ting ud. Nu er vi også færdige med ferier for i år, men vi er samtidig i fuld gang med at spare op til de kommende ferier til næste år. Vi var ret vilde med vores sommerhustur i foråret, så det gør vi nok igen til næste år. Det er i hvert fald lige noget for os, og så kan vi have Willy med på ferie også.

Helena Ludvig

Skriv et svar

Luk menu