HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

Når en ny dør åbnes

Når en ny dør åbnes

Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg ikke altid vidst at jeg skulle være noget inden for smykkebranchen. Der har været små ting som har påvirket mig til at vælge denne vej, men øjeblikket hvor jeg virkelig følte mig sikker, var til min farfars begravelse. Min farfar var en meget kreativ mand, og hans store passion var at lave smykker. Han gik bort i 2013, og til hans begravelse snakkede præsten om hans liv, og ud af det blå nævnte han mig. Præsten snakkede om min farfars bedrifter, og om hvordan han hele sit liv har bygget ting, ligesom sine forfædre. Jeg har arvet kreative sider fra begge mine bedsteforældre, og fra min farfar har jeg arvet min evne til at skabe ting. Da præsten nævnte mig, snakkede han om mine/vores hænder, og hvordan det er gået igen i familien, og der gik det op for mig at min skæbne er at udnytte den gave, og skabe noget for mig selv.

Det var det øjeblik hvor jeg vidste hvad jeg gerne ville, men jeg gjorde ikke mere ved det. Det er efterhånden nogle år siden nu, og på det tidspunkt havde jeg ikke viljen til at tro på at jeg kunne noget så stort. Jeg har altid fået at vide at jeg ikke kunne, fordi at det er hårdt arbejde, og det ville være nemmere for mig at vælge noget mere sikkert – som f.eks. en uddannelse som sygeplejerske. Jeg gik i mange år og troede at jeg skulle læse til sygeplejerske, uden faktisk at ville det, men kun fordi at tanken om at blive smykkedesigner var så fjern og urealistisk for mig.

farfar

Skriv et svar

Luk menu