HELENA LUDVIG - SMYKKEHÅNDVÆRK OG LIVSSTIL

Den første tid på uddannelsen

Den første tid på uddannelsen

Nu har jeg gået på guldsmede-uddannelsen i snart to måneder, og det har taget alt min tid. Jeg har ikke haft meget tid til at skrive herinde på bloggen, så jeg laver lige en lille opsummering i dette indlæg. Lige nu er jeg i fuld gang med at søge en læreplads, og jeg har været godt rundt omkring i landet hver uge. Det er dyrt i benzin, og det tager alt min fritid, men det er det der skal til for at finde en læreplads. Uddannelsen er fantastisk, og jeg bliver mere sikker i mit valg for hver dag der går. Her i indlægget vil jeg dele nogle af de ting, som jeg har kreeret de sidste to måneder, med jer.

Det er noget af en krig at finde en læreplads, og da vi er så mange om buddet, så er man nødt til at gøre lidt ekstra for at skille sig ud. Jeg har lavet en bunke unikke og personlige visitkort i messing, som jeg deler ud til alle guldsmede som jeg søger læreplads ved, og indtil videre har ingen set det før. Det har taget lang tid at lave dem alle, men det er det hele værd, og forhåbentlig vil nogen synes at det er en læreplads værdigt (sammen med alle de andre ting med medbringer). Ved alle lærepladser jeg søger, medbringer jeg en ansøgning, mit CV, et visitkort, alle mine designs (i mange mapper), og en kasse/æske med de smykker som jeg har lavet. Januar nærmer sig nu synes jeg, og det kan godt være lidt demotiverende med alle de afslag, men der er ikke andet for, end at blive ved med at søge.

(på billederne ses mit visitkort)

Nedenfor er lidt flere billeder af nogle af de ting som jeg har lavet på grundforløbet.

Skriv et svar

Luk menu